Den 12. november 2004


Nye ICANN Regler !

ICANN den internationale version DK-Hostmaster har besluttet at ejere af et .com / .net / .org domæne fremover kan få redelegeret deres domæne til en anden udbyder uden at den udbyder man flytter fra kan stoppe flytte processen.

Umiddelbart er dette besluttet som en foranstaltning for at kunne flytte et domæne fra en udbyder, der ikke svarer tilbage eller er lukket... hvilket er en god ting !

Der er dog et problem med denne løsning idet vi som udbyder kun har 5 dage til at svare nej tak på en kundes vegne, såfremt der er tale om domæne fuskere, der selv forsøger at flytte domænet over til sig.

Mange husker måske sager med Domain Registry of America (DRoA), der sender falske regninger og trusler til selv danske domæne indehavere om at deres domæne er ved at løbe ud. Her skriver man ved betalingen under på at domænet må flytte over til dem, hvor vi hidtil har kunne stoppe redelegeringen indtil kunden har sagt OK eller nej tak.

På denne måde har vi kunne beskytte mod domæne "hajer".

Med den nye ordning fra ICANN har vi kun 5 dage til at få en accept, hvor det før kunne gøres ved slet ikke at svare på henvendelsen fra fx. "DRoA", hvorefter flytningen blev stoppet.

Vi har derfor besluttet at vi som hovedregel vi nægte overførslen såfremt vi ikke på forhånd har fået et OK fra ejeren af domænet, der således må igangsætte overførslen endnu engang efter at vi har kontaktet dem, hvis vi da ikke lige har hørt fra dem inden.

I kan læse lidt om ICANN's nye praksis på denne URL:

http://www.icann.org/transfers/policy-12jul04.htm

Vi håber at I som slutkunder finder denne beskyttelse af Jeres domæner tryg og god.

Du kan også ringe og høre nærmere på telefon +45 70 23 24 90 på alle hverdage mellem 09.00 og 15.00 CET - eller skriv til support@webhotel.net

Domæne | Bestilling | Produkter | Support
Reseller | Om os | Forsiden
© 1997-2003 INFORCE A/S - All rights reserved